29. marts 2012

TUDEFJÆS ? EN NY START

MUSIK

Du har garanteret hørt deres hits ”Kun en han” og ”Mit køn – min skyld” i radioen, numre som mange har en mening om og som i den grad har delt vandende.

Det er selvfølgelig den danske supergruppe Tudefjæs, det handler om. Tudefjæs består af tre af dansk hip hops sværvægtere, Niels, Rune og Troels, der sammen har skrevet og indspillet de 12 nye numre på deres plade; “Kun En Han”. “Kun En Han” lægger op til refleksion over emnet ” hvor er det bare svært og forkert at være en mand” på næsten samtlige skæringer. Undtagelsen er nummeret ”Tubberware til mine homies”, der er en rigtig festsang. Up- beatet med glade toner, og rigeligt med talkbox. Den kunne godt gå hen og blive en klassefest-klassiker.

TUDEFJÆS ? EN NY START

Det kan virke sært at de her drenge, der er vokset op med hip hop i en verden af pimps, ho’s og narko, foretager en kunstnerisk kovending af denne kaliber. Jeg mødte dem til en snak om projektet, i deres studies nyindrettede ”refleksionsrum” i Niels Lejelejlighed.

”Altså, det var ligesom om vi fik en kollektiv åbenbaring en dag, der både vendte det hele på hovedet, og fik os til at forstå at vi var helt galt på den” Fortæller Niels. Vi havde gået og bildt hinanden ind at det var stoddere der styrer verden. Men så en dag var min mor forbi med boller, og så fortalte hun os at det er hende og de andre kvinder, der styrer showet. Først lavede vi fjol med det, og kaldte hende dumme ko. Men så sagde hun: ”det man siger, er man selv!” og gav både mig og Rune buksevand og skæld ud. Så kan det nok være, at vi kom på andre tanker ” Se et interview med dem på DR på lørdag!

TUDEFJÆS ? EN NY START